Healing

Healing er at forstå, at mennesket er mere komplekst end vi kan tænke os til med vores hjerne. 
At vi er mere end bare krop og sind. Vi er et vildt kraftværk sammensat af livene før dette liv, et fintfølende sansesystem der hele tiden mærker og modtager energier, både udefra, indefra og oppefra. 
Alle udstyret med hver vores indre stemme og hold bag os, der guider og hjælper os med at huske hvorfor vi er her lige nu. 
Jorden er vores legeplads og kroppen er indgangsbilletten. 
Du er mere end bare en krop, og du er så meget mere end det du bruger din krop til. 
Du har evnen til at forme dette liv, om og om igen. 
Dine tanker er tanker og dine følelser er følelser, det kan ændres på et sekund. Derfor kan der heller ikke kun findes en sandhed. 

jeg tror på at vi alle kan heale, og vi hele tiden hjælper hinanden med at heale.
Det er ikke noget nogen kan tage patent på. 
Men som med alt andet gør øvelse og bevidsthed, den store forskel. 

Når jeg healer, slipper jeg kontrollen (mit ego) og fungerer som kanal. Fordi det er sådan jeg oplever at energierne arbejder stærkest og renest. 
Du styrer hvor meget eller hvor lidt der skal heales på og hvad der skal bringes til overfladen. Du vil altid have din egen frie vilje, og jeg er budbringeren - du bestemmer modtagelsen og hvad du vil bruge det til. 

I alt hvad jeg laver vil jeg følge energien og ikke et bestemt mønster eller opskrift. Det falder mig ikke naturligt. 







Healingsmassage

For mig er healingsmassagen den helt perfekte kombination af energi arbejde og kropskontakt. fordi at kroppen er vores nøgle ind i huskekammeret, der hvor vi opbevare alt det vi har oplevet i vores liv, alt det der er lageret gennem gener. Skjolde vi ikke aner vi har skabt engang fordi de var hensigtsmæssige, kan være dem der blokerer for vores nu. 
Så gennem blide, nærværende massagegreb, tryk, varme og healing skabes gode betingelser for at opnå en indre fred. hvor sind, krop og sjæl er forenet. og hvor disse skjolde kan komme frem i lyset for at blive ændret eller helt slettet. 
sjælen kan vise vej, sindet finder ro og kroppen giver plads til nye erfaringer.