Cupping terapi

Alt her på jorden er energi

Hvad kan cupping?


Cupping er en massage, hvor forskellige størrelse kopper skaber et blidt vakuum, der løfter hud, bindevæv og muskler op.
Det skaber et naturligt stræk i vævet, øger blodgennemstrømningen og tilfører ilt og næring. Der arbejdes i flere lag – på én gang – og det skaber dyb kontakt og forløsning.

Bindevævet – kroppens netværk

Bindevævet forbinder knogler, muskler, sener, hud, organer og led. Det er som kroppens indre kommunikationssystem.
Det fungerer også som depot for væske og affaldsstoffer – og påvirkes direkte af dit psykiske velbefindende.
Når bindevævet er stagneret, kan det føles som tunghed, smerter, træthed eller uro i kroppen.



🧽 En indvendig rengøring

Cupping kan nærmest beskrives som en indre udrensning – hvor gammelt “støv”, affald og ubalancer kommer op til overfladen og får mulighed for at forlade systemet.
Mange beskriver en følelse af lettelse bagefter. Som om kroppen vejer mindre. Og “rygsækken” er blevet nemmere at bære.

Efter reaktionen – lyt til kroppen

Når kroppen bliver sat i gang, kan den reagere.
Det kan være fysisk (ømhed, træthed, hovedpine) eller psykisk (følsomhed, drømme, tanker).
Se det som en invitation: noget, der var gemt, får nu plads til at slippe.
Vær nysgerrig – og observer både humør, krop og tankemønstre i dagene efter.



⚠️ Hvornår anbefaler jeg ikke cupping?

Jeg fraråder cupping hvis du:
• Får blodfortyndende medicin
• Er nyopereret
• Har haft blodprop
• Har cancer eller blødersygdom
• Har en aktiv diskusprolaps (der cuppes ikke direkte på prolapsen)

Gravid/ammende:

I graviditetens første 12 uger frarådes cupping af forsigtighed.
Ved senere graviditet og under amning kan der behandles forsigtigt på mindre områder – med fokus på støtte og balance, ikke udrensning.



📆 Hvor ofte?

Så længe du har mærker efter cupping, arbejder kroppen stadig i området.
Derfor anbefaler jeg 7–14 dage mellem behandlinger – for ikke at overbelaste systemet.

Husk: Drik ekstra væske og hvil, når kroppen beder om det.



🎨 Hvad fortæller mærkerne?

De mørke mærker er ikke blå mærker – men tegn på stagnation i energien.
Deres farve og placering fortæller, hvor kroppen har arbejdet mest.
Ikke alle får mærker – og det siger intet om, hvorvidt behandlingen har virket.



🖋️ Tatoveringer

Cupping kan sagtens bruges ovenpå tatoveringer – det påvirker ikke farven eller resultatet.